Udstillerkort
Til de medarbejdere, der betjener standen under messen. Der skal ikke fremvises udstillerkort under indrykning og nedtagning.
Når du har bekræftet din deltagelse, får du tilsendt link til bestilling af udstillerkort. Formularen udfyldes og tilmeldingen printes eller medbringes på din mobil.
Udstillerkort kan udskrives på arrangørkontoret i forhallen fra mandag 5. oktober. Det gøres ved at scanne QR koden på tilmeldingen.
Der kan bestilles maks. 10 udstillerkort pr. stand.
Gæsteinvitationer
Som udstiller har du mulighed for at invitere dine kunder og samarbejdspartnere gratis med på messen.
Du får 50 stk. PARTOUT-billetter inkluderet i dit registreringsgebyr. PARTOUT-billetten giver adgang til messen i alle 3 dage og sendes som en onlinebillet, som du nemt kan videresende til dine gæster.
Derudover får du tilsendt 50 stk. trykte fribilletter i A6-format. Disse billetter er éndagsbilletter og er ideelle til at dele ud til kunder, samarbejdspartnere og andre relevante kontakter, som du møder fysisk på din vej.
De 50 trykte éndagsbilletter afregnes separat fra de 50 inkluderede PARTOUT-billetter.
Ønsker du at invitere flere end de 50 kunder på en PARTOUT-billet, der er inkluderet i dit registreringsgebyr, kan du naturligvis fortsat invitere flere gæster. Anvendte billetter derudover faktureres med blot 50 kr. pr. stk.
Sådan inviterer du dine gæster
Ved invitation med en PARTOUT-billet udfylder kunden tilmeldingsformularen. Tilmeldingen kan enten printes eller medbringes på mobilen. Ved ankomst til messen udskrives navneskiltet ved at scanne QR-koden på tilmeldingen.
Din invitationskode er dit standnummer – fx skal du indtaste A100, hvis du har stand A100. Husk at oplyse invitationskoden til kunden, når du sender invitationen med linket.
De trykte éndagsbilletter kan blot udleveres fysisk til de personer, du ønsker at invitere.
Når du har bekræftet din deltagelse, får du tilsendt et link til bestilling og udsendelse af gæsteinvitationer.